Home > Blog > At ro på ferien

At ro på ferien

May 8th, 2014

Roning er en sport, og det er en hård sport, hvis man giver alt hvad man har. Men roning er også meget mere end det. Faktisk kan roning også være sjov og ballade og hygge og samvær. Hvis man gerne vil have en aktiv ferie, hvor det ikke nødvendigvis handler om at stå på ski eller hike, så er roning slet ikke noget dårligt bud. Heller ikke selvom man måske ikke er så erfaren. For faktisk er det sådan, at roning er noget for hele familien og alle aldre. Hvis man tager sig sine forholdsregler og forbereder sig godt, kan man sagtens få en rigtig god og aktiv ferie, hvor man får set naturen fra vandsiden.

Mulighederne for en ferie i kano eller kajak, er mange, både her i Danmark, hvor Gudenåen er et af de mest populære steder at sætte kanoen ud, men også udenlands, hvor der stort set ikke er begrænsninger på destinationerne. Hvis man gerne vil holde sig lidt i nærheden, kan den svenske ødemark varmt anbefales for både begyndere og mere erfarne roere, og det er da også ved Värmland og de mange søer, at de fleste danskere tager hen, hvis de vil på ferie i kano. Dyrelivet omkring søerne er fantastisk, og omfatter blandt andet både elge, rådyr, harer, bævere og los. Skal det være lidt mere eksotisk, har der de sidste år været arrangeret flere ture til det sydfranske og floden Dordogne. Langs kysten på Dordogne er der masser at se på, når man passerer gamle slotte, små landsbyer og smukke landskaber, og så kan man nyde rigtig god autentisk mad og vin fra det franske køkken, når man bliver sulten.

Categories: Blog Tags: